Om Livshistoriefortælling

“Ved at fortælle vores historier finder vi en vej ud af skoven, sammen”


Citat fra en deltager i en Livshistoriegruppe

Vil I gerne i gang med at anvende Livshistorie-

fortællinger i jeres organisation? Så kan jeg hjælpe :-)


Jeg hedder Lykke Kræmer Lindby og jeg har udviklet koncepterne


Fortæl Dit Liv - & få en ny historie samt Tro, Håb & Kærlighed


Socialstyrelsen anbefaler Livshistoriefortælling som en af de måder at arbejde med psykosocial rehabilitering på, der virker rigtigt godt til at understøtte mennesker i deres  recovery proces. 


Jeg har lang erfaring med at anvende Livshistoriefortælling, både som en socialfaglig metode i grupper for psykisk sårbare, og i selvhjælpsgrupper. Jeg underviser desuden medarbejdere i kommuner samt frivillige, i at anvende livshistoriefortælling i grupper.


Deltagelse i de grupper, jeg har faciliteret, har været en uvurdelig hjælp i min egen proces med at finde en rød tråd i livet som pårørende, og som et tidligere anbragt barn. 

Selvbiografisk.dk tilbyder


hjælp til både private og organisationer, der har interesse i hvordan deling af vores historier kan bidrage til at skabe positive forandringer

Livshistoriefortælling

Livshistoriefortælling som socialfaglig metode blev udviklet af LiFO-netværket (Liv i Fokus) for 25-30 år siden.

Jeg har videreudviklet måden at arbejde med Livshistoriefortælling på. Det har resulteret i flere koncepter, der er eget til at skabe bedre trivsel for både hjælpsøgende borgere, og de fagprofessionelle og frivillige, der arbejder med at hjælpe og støtte.

I min fortolkning fortæller alle i gruppen fra vores historier, ud fra fastlagte temaer. Det skaber ligeværdighed og håb, når også de professionelle tør at dele deres historier.

Jeg kalder det gensidig recovery. 


Læs mere om Livshistoriefortælling

Netværkssamtaler

Har du prøvet at gå til psykolog eller anden individuel behandling og oplevet at få det bedre, men at du stadig bliver udfordret i dine relationer? Så kan en Netværkssamtale måske hjælpe. Netværkssamtaler kan nemlig skabe en fælles forståelse af udfordringerne. Gennem den måde, samtalen faciliteres af mødeværterne på, opstår mulighed for at udfordringer og problemer kan opløses, så du og dine igen kan trives i jeres relationer. 


Læs mere om Netværkssamtaler

Foredrag og workshops

Med udgangspunkt i min egen historie som tidligere anbragt, holder jeg gerne oplæg og foredrag.

Nogle gange i samarbejde med Trine Nielsen. Trine og jeg har fx udviklet det fælles foredrag Når Livet Tager Kegler, Om Lysglimt & stjernestunder. Det handler bl.a. om alt det positive vi gennem deltagelse i en Fortæl Dit Liv gruppe, har fået øje på også har været en del af livet, trods vores svære opvækstvilkår.


Læs mere om foredrag og workshops

Selvbiografiske bogprojekter

Aktuelt arbejder jeg på en bog om det, jeg kalder Gensidig Recovery. Bogen undersøger, hvilken betydning det kan have, for den, der er hjælpsøgende, når den fagprofessioenelle er menneske først og anvender egne oplevelser og erfaringer i hjælpearbejdet. Men udgangspunkt i min egen historie og mit virke med at udvikle psykosociale indsatser, så de bedre understøtter menneskers recovery processer, undersøger jeg både min egen og andre fagprofessionelles erfaringer med, hvordan deres/vores egen trivsel påvirkes, når vi fx arbejder med Livshistoriefortælling, Netværkssamtaler/Åben Dialog og Feedback Informed Treatment.  


Læs mere